Protest: Lovforslag om affald går for vidt

Fra 1. juli i år bliver det forbudt for kommuner at behandle affald, der egner sig til at blive genanvendt, og de må ikke lave affaldsordninger for erhvervsaffald, der kan genanvendes.

Det fremgår af et lovforslag, som netop har været i høring, og som udmønter dele af den klimaplan for affaldssektoren, som et bredt flertal i Folketinget indgik i juni 2020.

Men forslaget får krasse kommentarer med i høringssvarene fra både Dansk Affaldsforening, som samler de kommunale affaldsselskaber, og KL.

Begge parter har hele tiden været modstandere af, at kommunerne ifølge aftalen fremover ikke mere må behandle affald, men kun indsamle det for derpå at sende det videre til private aktører. Men nu er den da helt gal, mener de, fordi lovforslaget efter deres mening går ud over, hvad der blev aftalt i klimaplanen.

Også forberedelse til genbrug

I lovforslaget er en formulering fra aftalen om, at kommunerne skal udbyde "genanvendeligt husholdningsaffald", ændret til et forbud mod selv at behandle "affald egnet til materialenyttiggørelse".

Konkret vil det betyde, at man heller ikke må forberede til genbrug, hvilket vil bremse genbrug på genbrugspladserne, og at kommunerne ikke mere må bruge byggeaffald til f.eks. vejfundamenter og støjvolde, anfører affaldsforeningen, som også konstaterer, at det nu bliver forbudt for kommuner at have automatiseret sortering af restaffald, farligt affald og deponeringsaffald. Dermed forsvinder muligheden reelt for at lave anlæg, der kan sortere yderligere plastic ud af restaffaldet, før det brændes.

Affaldsforeningen foreslår, at forbuddet mod kommunale sorteringsanlæg fjernes, så man fx må udsortere plast, metal og kartoner, der indsamles i samme beholder, før det skal udbydes til videre behandling.

Samtidig undrer foreningen sig over, at virksomheder ifølge lovforslaget ikke mere må aflevere til direkte genbrug på genbrugspladser. Det kan fx være overskudsmaterialer fra håndværkere, der kunne sælges i genbrugsbyggemarkeder. I stedet vil det nu blive ødelagt i forbindelse med genanvendelse, forudser foreningen. 

For store krav til dispensationer

KL anfører desuden, at kravene til eventuelt at få dispensation fra reglerne er for omfattende, også i de tilfælde, hvor det ellers kunne understøtte lokale cirkulære løsninger. 

Derudover undrer KL sig over, at der kun i begrænset omfang er regnet på de økonomiske konsekvenser. Man forudser en række afledte omkostninger, som ikke kan eller bør læsses over på borgere og virksomheder, og som derfor bør dækkes af staten. Og hvad gør man, hvis ingen virksomheder ønsker at aftage det genanvendelige affald?

KL udtrykker også tvivl om, hvorvidt lovforslaget som forudsat vil reducere CO₂-udledningen med 0,7 ton i 2030. Flere af elementerne vil tværtimod give mere drivhusgasudledning, fx forbuddet mod komprimering af flamingo og anden affald og et øget behov for transport.

"Der udestår en forklaring på, hvordan denne påvirkning opvejes af en mere effektiv behandling via konkurrenceudsættelse," skriver KL og opfordrer til, at der laves et begrundet estimat over den samlede klimapåvirkning.

Begejstring hos DI

I modsætning til de to kommunale parter er Dansk Industri begejstret for lovforslaget.

"Med lovforslaget slås det fast, at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det finder DI positivt, da det er en forudsætning for at få opbygget en stærk grøn genanvendelsessektor i Danmark," skriver DI i sit høringssvar. 

DI støtter forbuddet mod automatiserede kommunale anlæg, men foreslår at præcisere i lovens bemærkninger, at der skelnes mellem sortering af almindelige urenheder/fejlsorteringer, som kommunen ikke må foretage, og fjernelse af grove fejlsorteringer hos husholdningerne, som kommunen gerne må.

Se lovforslaget her

Se Dansk Affaldsforenings høringssvar her

Se KL's høringssvar her

Se Dansk Industris høringssvar her